Kiropraktik:

Kiropraktik er en klinisk og videnskabeligt baseret metode til undersøgelse, behandling og forebyggelse af en lang række ryglidelser med rod i bevægeapparatet, dvs. skelettets led med de tilhørende muskler og sener.

Kiropraktisk behandling forbindes oftest med lænderyg smerter og hekseskud, der er dog også andre henvendelsesårsager så som spændingshovedpine, migræne,  nakke- og skuldersmerter, piskesmælds relaterede skader, smerter strålende til arme eller ben
(ex. Ischias), sportsskader, m.m.

 

Konsultationen:

Kiropraktorens arbejde består i at:

1. om muligt klarlægge årsagen til problemets opståen gennem samtalen.
2. undersøge bevægeapparatets led og muskler.
3. stille en diagnose og vurdere behandlingsmulighederne
4. behandle fundne funktionsforstyrrelser
5. forebygge nye problemer gennem rådgivning

Første konsultation

Består af en samtale, nærmere undersøgelse (Inspektion, palpation og nødvendige orthopædiske og neurologiske tests) , evt. røntgenundersøgelse og der stilles en diagnose og om muligt angives  en prognose. Selve behandlingen indledes.

Opfølgende konsultation

Består af en kort samtale om reaktionen på den foregående behandling, samt videre behandling i forhold til behov og diagnose.

Når tilstanden skønnes egnet til det vil emner som træning, holdning, arbejdsforhold m.m. blive inddraget i forløbet, alt sammen i et forsøg på at mindske risikoen for tilbagefald.

Resultat

At blive smertefri er som oftest den vigtigste faktor for patienten. Hvor hurtigt det sker, afhænger af bl.a. skadens karakter, hvor længe har den stået på, patientens alder og helbred. Der kan derfor kun angives et ca. antal behandlinger ved starten af forløbet. Det varierer typisk fra én til 4 eller 5 behandlinger før en bedring kan spores (sjældne tilfælde går der længere tid)

Se endvidere under links henvisningen til Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside, hvor der også er skrevet en masse om kiropraktisk konsultation og behandling. Endvidere kan der læses om emner som uddannelsen, efteruddannelse og forskning.